Hoved indhold
Studerende
|
Erhvervsakademi Dania, Minerva Randers, er et moderne undervisningscenter for korte, videregående akademiuddannelser samt møde- og kursussted for erhvervslivet.
Studiefaciliteterne omfatter bl.a. it-center, auditorium med konferenceteknologi, gruppe- og projektarbejdsrum, studentercafé samt spisestedet Café Viewpoint.
De bedste rammer om dine studier
Akademiet ligger i åbne, grønne omgivelser, men alligevel kun tre minutters gang fra Randers' største indkøbscenter med specialbutikker og supermarked.
Der er gode busforbindelser til og fra akademiet og masser af parkeringspladser, hvis du er i bil.
It og Open Learning Center
Alle studerende har adgang til akademiets it-netværk og ubegrænset adgang til internettet fra pc'er overalt i uddannelsescentret.
Erhvervsakademiets Open Learning Center består af omkring 100 computerarbejdspladser samt scannere, printere, cd-brændere, kopimaskine, storskærmsfremvisere, fax og andet teknisk udstyr.
Med en personlig kode har du adgang til Open Learning Centers faciliteter, når som helst du har brug for det – 24 timer i døgnet, hele året rundt.
Faglige arrangementer
Undervisere og studerende arrangerer foredrag, workshops, virksomhedsbesøg og andre faglige aktiviteter ved siden af undervisningen.
Spændende gæsteforelæsere fra erhvervslivet er flittige gæster på akademiet.
Fester
Erhvervsakademiet arrangerer intro- og dimissionsfester. Andre fester arrangeres af studierådet eller af de enkelte uddannelser.
Kvalitet
Erhvervsakademi Dania arbejder systematisk med at opretholde og videreudvikle et højt kvalitetsniveau. I det arbejde er den løbende dialog mellem de studerende og uddannelses-stedet i højsædet.
Alle studerende bliver med faste intervaller bedt om at kvalitetsvurdere akademiets ydelser. Vurderingerne følges op af udviklingsarbejde, hvor de studerende gennem forslag, ideer og drøftelser er med til at præge akademiets udvikling