Hoved indhold

Eventyr og krokodillehjerner

En pramdragerfamilie.

Randers Turistbureau og Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri holdt torsdag den 30. november på Det Danske Erhvervsakademi det andet fyraftensmøde for formidlere og tællere.

Fyraftensmødet bød både på live underholdning af pramdragerfolk, genfortælling af et H.C. Andersen eventyr og et inspirerende oplæg om ”Den gode fortælling”.

Aftenen startede med stor ståhej, da Pramdragerkonen kom med 4 af sine børn. De larmede, lugtede fælt og havde mange spørgsmål til de fremmødte deltagere. Til sidst lykkedes det dog at få dem gennet hjem igen, og der faldt ro over tilhørerne.

Lisbeth Nielsen fra Randers Fortællerne.

Ib og lille Christine
De opmærksomme tilhørere kunne genkende aftenens første fortæller som pramdragerkvinden, der havde rendt rundt med alle sine børn og lavet ballade. Nu, uden kostume, blev vi præsenteret for Lisbeth Nielsen fra Randers Fortællerne, som gerne ville inddrage os i pramdragernes barske liv.

Pramdragerne levede og arbejdede langs pramdragerstien, der strækker sig fra Randers til Silkeborg. Pramdragerne trak de store brede skibe (kåg) og fragtede på denne vis kul fra Randers til Silkeborg og havde papir med retur. I 1920 var det slut med at sejle med kåg fra Randers til Silkeborg, da toget kom til og overtog fragten.

Lisbeth havde valgt at genfortælle eventyret om Ib og lille Christine. Et H.C Andersen eventyr, der levende beskriver de barske vilkår, som pramdragerne levede under. Det var en meget levende og rørende fortælling, og Lisbeth forstod at formidle den, så der næsten ikke var et øje tørt.

Luk den gode historie ud
En god fortæller besidder evnen til at fortælle en historie (sand eller usand) via ord, billeder eller lyde. Det vigtigste er at fokusere på det budskab, der vil blive husket og hørt. Budskaber, der bliver husket, appellerer til noget, vi selv kan forestille os. Dette må siges at være rammende for konsulent Hanne Boutrup (tidligere director of communication ved Lego), der gav os en underholdende lektion i at lukke de gode historier ud.

Hanne talte med kroppen, stemmen og via en flot og humoristisk opbygget PowerPoint- præsentation. Eksemplerne fløj om ørene på os, og nu vil det vise sig, om det er de vigtigste ting, der er blevet husket.

Ensartet forskellighed
Det er vigtigt at kende sin målgruppe, før man forsøger at nå ud til den. Selv om flere mennesker ser det samme billede på samme tid, vil de sandsynligvis opfatte det forskelligt. Det skyldes, at vi hver især har forskellige værdisæt, som vi arbejder ud fra.  For at behandle alle ens – skal man derfor behandle alle forskelligt.

Det handler egentligt ikke om, hvor vigtig historien er – men om hvor interessant den er. Menneskets hjerne sorterer kraftigt i alle de indtryk, vi bliver bombarderet med i hverdagen. Derfor skal indholdet i den gode historie fænge os. Hvis vi taler til ”krokodillehjernen”, fænger budskabet ikke, fordi den del af hjernen kun beskæftiger sig med de mest basale behov såsom mad og søvn.

Tro på det du siger og vær tro mod det
Den gode historie handler om at finde en fælles referenceramme – noget vi som modtagere kan forholde os til. Det handler i høj grad også om troværdighed. Vær dig selv – ellers indhenter sandheden dig alligevel til sidst. Det, du signalerer, skal passe til det, der rent faktisk siges. Kropssproget er en meget vigtig del af at fortælle en god historie. Faktisk vægter kropssproget hele 55 %, stemmeføringen 38 % og det talte ord kun 7 %.

Som Henry Ford engang sagde: ”Uanset om du tror på det eller ej – så skal du såmænd nok få ret”.