Søgning





Global menu

Vælg mellem hoved websitet for Handelsskolen i Randers og de enkelte afdelinger



Hoved indhold

Værktøjer

Send siden - Print

16 aktuelle seminarer om fitness og wellness

Billede fra undervisningssituation på Sommerskolen.
Billede fra undervisningssituation på Sommerskolen.

Pressemeddelelse. Randers, 9. juni 2006. Det Danske Erhvervsakademi holder sommerskole for folk fra fitness- og wellness-branchen.

Sund livsstil, markedsføring og salg, der virker, den succesfulde event og nye trends inden for fitness og wellness. Det er nogle af de temaer, som indgår i Fitness & Wellness Sommerskolen 2006 på Det Danske Erhvervsakademi i Randers i dagene 21.- 24. august. Sommerskolen, der i år holdes for tredje gang, tilbyder 16 aktuelle og spændende seminarer. De henvender sig til alle, der arbejder inden for fitness- og wellnessbranchen og andre aktive med interesse for branchen.
”I år har vi lavet det sådan, at man kan sammensætte sit eget sommerskoleprogram med de seminarer, som man især er interesseret i. Det er også billigere end tidligere år,” siger arrangør af sommerskolen Birgitte Pedersen, der er uddannelseskoordinator for Serviceøkonomuddannelsens fitness- og wellness-speciale på Det Danske Erhvervsakademi.


Fitness-analyse og motion på recept
Blandt underviserne på sommerskolen 2006 er idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard, Idrættens Analyseinstitut. Han fortæller den danske fitness-sektors historie og offentliggør resultater fra en omfattende, ny sektoranalyse.
Cand. scient. Morten Zacho fra Rigshospitalets Center for Muskelforskning fortæller om motion på recept og om overvægtige børn og motion.

Forretningsdelen varetages af direktør John Hansen, CMS Denmark, og konsulent René Husum, Lorenzen Proficon. John Hansens seminarer handler bl.a. om succesfuld markedsføring og René Husums om personligt salg, der virker.

Så er der hele oplevelsesindustrien. Thomas Mohr Rasmussen, uddannelseskoordinator på Det Danske Erhvervsakademi, giver værktøjerne til en succesfuld event, mens leder af DGI-byens kurbad, Finn L. Sørensen, beskæftiger sig med nye forretningsmuligheder og trends inden for wellness.

Flere oplysninger fås hos uddannelseskoordinator Birgitte Pedersen, Det Danske Erhvervsakademi, tlf.: 87 114 400, mobil: 21 25 12 73, e-mail: bpe@hsranders.dk.