Hoved indhold
Nordisk turismeprojekt med studietur til Island
|
| Serviceøkonomstuderende Tanja Knoblauch Nielsen (t.v.) og Camilla Fernandés på Island. |
To serviceøkonom-studerende med speciale i turisme fra Erhvervsakademi Dania, Minerva Randers, deltog i foråret 2009 i et otte ugers nordisk turismekursus om bl.a. bæredygtighed, som sluttede med et ophold på Island. Blandt de ansvarlige for projektet var lektor Anton Christensen, Randers.
Tanja Knoblauch Nielsen og Camilla Fernandés fortæller om projektet og deres ophold på Island:
Vi valgte at deltage i projektet, da vi søgte nye udfordringer, og da det var meget relevant i forhold til vores speciale med emner, der er på pensumslisten næste år. Via e-learning og field research på Island fik vi en større indsigt i faget og en lidt anderledes måde at studere på.
Cykelturisme i Danmark
I projektforløbet havde vi en ugentlig skriftlig aflevering på ca to sider med egen fortolkning af problemstillingerne. Derefter forberedte vi en præsentation med et selvvalgt emne ud fra de syv overordnede emner i forløbet. Vi tog udgangspunkt i cykelturisme i DK med Silkeborg som destination i forhold til bæredygtighed.
Faglig vidensdeling
På Island mødte vi andre studerende fra Norge, Finland og Litauen. Den første dag havde vi faglig vidensdeling, hvor vi så hinandens præsentationer og diskuterede problemstillingerne. Det var interessant at se, hvor forskelligt opgaverne var tolket og grebet an.
Herefter var rundt forskellige steder på Island og så fx vandfaldet Gullfoss og geysere. Endvidere besøgte vi Skálholt kirke, hvor præsten fortalte om kirkens oprindelse. Han formidlede historien på en inspirerende måde gennem storytelling og entusiasme.
Udbytte af forløb
Vi har lært meget af forløbet og opholdet på Island. Fx mødt mennesker fra andre kulturer, hørt om deres opfattelser af turisme, og om hvordan deres turisme er under udvikling. Vi har også erfaret, at selv om vi ikke er bachelorstuderende inden for turisme som de andre studerende, ligger vi på det samme faglige niveau. Alt i alt havde vi en rigtig god oplevelse både fagligt og socialt.
![]() |
![]() |

