Søgning





Global menu

Vælg mellem hoved websitet for Handelsskolen i Randers og de enkelte afdelinger



Hoved indhold

Værktøjer

Send siden - Print

Hæder til indkøbs-projekter i Hobro

Per Jensen, Rasmus Bonde Jacobsen, Malene Vejlin og Tommy Nguyen vandt med deres forslag 2. semester-projektet ''Marked og samfund''. Foto: Jutta Paulsen.
Tommy Nguyenm, Per Jensen, Malene Vejlin og Rasmus Bonde Jacobsen vandt 2. semester-projektet "Marked og samfund".

I maj 2009 blev der uddelt pokaler til de bedste gruppeprojekter på handelsøkonom-uddannelsen med speciale i internationalt indkøb.

De studerende blev vurderet på flere områder: Kvaliteten af projekt-rapporten, kvaliteten af deres mundtlige forsvar og opponentindlæg samt deres gruppeproces.

Marked og samfund-projektet
Vinderne af 2. semester-projektet ”Marked og samfund” blev gruppen med følgende studerende: Per Jensen, Rasmus Bonde Jacobsen, Malene Vejlin og Tommy Nguyen.
Projektet har virksomheden MC emballage som omdrejningspunkt, og de studerende analyserede mulighederne i forhold til single sourcing og leverandørudvælgelse for varegruppen folie.
Deres projekt har en klar rød tråd fra problemformulering til analyse og løsningsforslag. De har arbejdet meget selvstændigt og haft en god proces og arbejdsdeling i gruppen. Deres løsningsforslag er meget velbegrundede, og de opnåede det bedste resultat af alle projekterne.

Casper Bundgaard Andersen, Malene Vejlin og Tommy Nguyen vandt med deres specialeprojekt. Foto: Jutta Paulsen.
Casper Bundgaard Andersen, Tommy Nguyen og Malene Vejlin vandt med deres specialeprojekt.

Specialeprojekt
Vinderne af specialeprojekt blev gruppen med følgende studerende: Casper Bundgaard Andersen, Malene Vejlin og Tommy Nguyen.
Her var det ifølge uddannelses-koordinator Sonja Juhl Madsen noget sværere at finde en vindergruppe, fordi kvaliteten i projektarbejdet var meget højt for flere af grupperne.
Vindernes projekt omhandler emnet leverandøranalyse og -politikker. Projektet er det mest gennem-arbejdede og kendetegnet ved især en grundig kildesøgning både i eget projekt, men også i forhold til opponentindlægget. Gruppen viste et stort overblik og fik højeste karakter for rapporten.