Søgning





Global menu

Vælg mellem hoved websitet for Handelsskolen i Randers og de enkelte afdelinger



Hoved indhold

Værktøjer

Send siden - Print

Fem dage med øl for markedsføringsøkonomer

En af vindergrupperne i specialetemaugen om øl. Foto: Jutta Paulsen.
En af vindergrupperne i specialetemaugen om øl.

I en specialetemauge i uge 17 2009 lagde alle førsteårs-studerende på uddannelsen til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Dania i Randers det almindelige skema på hylden for at koncentrere sig om øl.

Temaugen handlede nemlig om minibryggeriet Randers Bryghus. Efter et oplæg fra bryggeriets direktør under et besøg i bryghuset, et journalistisk oplæg om virksomheds-kommunikation og et inspirerende besøg hos skiltefirmaet InSign Skilte kastede de studerende sig ud i at løse en case-opgave om markedsføringen af det lille, men kvalitetsbevidste specialbryggeri.

Engelsk som arbejdssprog
De studerende arbejdede hele ugen i grupper på tværs af dagligdagens opdeling i dansksprogede og de internationale klasser på akademiet. Engelsk fungerede som de studerendes fælles arbejdssprog i grupperne, og den afsluttende præsentation foregik også på engelsk.

Fag indgår i driften
Statistik, design, kommunikation, salg og international markedsføring var nogle af de fagdiscipliner, som de studerende havde brug for undervejs i temaugen. Det gav en god mulighed for at erfare, hvordan de forskellige fag, der undervises i, faktiske indgår som elementer i driften af en rigtig virksomhed.

Præmier til de bedste ideer
På temaugens sidste dag præsenterede de studerende i auditoriet deres arbejde som “konsulenter” for virksomhedens ledelse, og der blev givet præmier – skænket af Randers Bryghus – til de bedste løsninger.

Besøg i Randers Bryghus. Der var præmier til de bedste løsninger.