Søgning





Global menu

Vælg mellem hoved websitet for Handelsskolen i Randers og de enkelte afdelinger



Hoved indhold

Værktøjer

Send siden - Print

Sport & Event-studerende testede teambuildingsøvelser

Øvelse med kæmpebold på plænen foran Erhvervsakademi Dania, Minerva Randers. Foto: Jutta Paulsen
Øvelse med kæmpebold på plænen foran Erhvervsakademi Dania, Minerva Randers.

Eventbureauet Mak&Par testede nye koncepter på Sport & Event-studerende fra Erhvervsakademi Dania, Minerva Randers.

32-årige Søren Rasmussen blev uddannet Serviceøkonom med speciale i sport & event i 2002. I dag er han partner i sit eget eventbureau Mak&Par, Solbjerg ved Århus.
Onsdag den 1. april 2009 besøgte han efter aftale med uddannelseskoordinator Thomas Mohr Rasmussen sit uddannelsessted. Formålet var dels at give Mak&Par mulighed for at teste nye koncepter på sport & event-studerende, dels at give de studerende indblik i event-branchen.

Uden- og indendørs-øvelser
De studerende testede to indendørs teambuildings-øvelser, som skal indgå i kurser, samt et udendørs spil med en kæmpebold, som Mak&Par vil bruge til events.
"Vi bruger typisk tre måneder på at udvikle en ny øvelse. Det er værdifuldt for os at få lov til at teste vore øvelser på sport & event-studerende. De er meget engagerede og giver en god feedback," siger Søren Rasmussen.

Kunstkuppet og DaVinciKoden
Mak&Par tilbyder både kurser og kortere arrangementer, hvor teambuilding indgår. Populær er bl.a. team-events som "Kunstkuppet", som foregår på et rigtigt kunstmuseum, hvor deltagerne skal opklare et kunsttyveri, og "DaVinciKoden", som går ud på ved hjælp af mystiske koder og opgaver at finde tempelriddernes skat.

Praktik i World of Adventure
Søren Rasmussen var under sin uddannelse i praktik i eventfirmaet World of Adventure i Kolding, hvor han efterfølgende blev ansat. I 2005 etablerede han sammen med to kolleger Mak&Par. I dag er der kun to partnere i virksomheden - Søren Rasmussen og Jimmy Schiøth. De har haft sport & event-studerende i praktik, og derudover er et halvt hundrede freelancere løst tilknyttet Mak&Par.