Søgning





Global menu

Vælg mellem hoved websitet for Handelsskolen i Randers og de enkelte afdelinger



Hoved indhold

Værktøjer

Send siden - Print

Praktik Dating for markedsføringsøkonomer og virksomheder

Markedsføringsøkonomstuderende var den 17. september på ''date'' med virksomhedsrepræsentanter. Her fra Dansk Netværk. Foto: Jutta Paulsen.
Markedsføringsøkonomstuderende var den 17. september på "date" med virksomhedsrepræsentanter. Her fra Dansk Netværk.

Det var en succes, da Erhvervsakademiet Minerva i samarbejde med Randers-firmaet Dansk Netværk onsdag den 17. september for første gang arrangerede Praktik Dating.

Eventen i stil med speed-dating fandt sted på akademiet i Randers mellem ca. 100 markedsføringsøkonom-studerende og 15 virksomheder.
Fra kl. 16 til ca. 18.30 havde såvel danske som internationale studerende på uddannelsens 1. og 2. år mulighed for få en snak med repræsentanter for disse virksomheder.
Hver virksomhed havde base omkring et højt cafébord, som de studerende kunne besøge. Hver date varede syv minutter.

Praktik giver netværk - netværk giver job
Praktik Dating blev arrangeret ud fra erfaringer om, at praktik giver netværk, og at netværk giver job. Direktør Ole Søndergaard fra Radio ABC indledte arrangementet med at fortælle en lille historie om, hvad et godt netværk kan betyde.
De fleste studerende medbragte til Praktik Dating et opdateret cv, mens virksomhederne havde konkrete praktikstillinger med.
De studerende fik et indblik i, hvilke arbejdsopgaver de som praktikanter kan få, og de fik også mulighed for at sælge sig selv til en evt. kommende chef.

Praktik Dating vil blive gentaget
Efterfølgende blev eventen evalueret af undervisere, studerende og virksomheds-repræsentanter i fællesskab. Uddannelsesleder Annette Lyng-Madsen konkluderede, at Praktik Dating havde været en succes, som akademiet vil gentage næste år.
Et tre måneders praktikophold indgår i sidste semester på den toårige, videregående uddannelse.