Hoved indhold
SU og uddannelseskort
SU – Statens Uddannelsesstøtte – er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig.
Du har mulighed for at få SU-stipendium, som du får kvit og frit, og et SU-lån, som skal tilbagebetales efter endt uddannelse.
Hvem kan få
For at få SU er der en række betingelser der skal være opfyldt.
- Du skal være fyldt 18 år. Du kan få SU fra kvartalet efter, du bliver 18 år.
- Din uddannelse skal være SU godkendt. (HG og HHX er godkendte uddannelser)
- Du skal være dansk statsborger.
- Du skal være studieaktiv.
- Du må ikke samtidig få anden offentlig støtte.
- Der er en grænse for hvor meget du må tjene ved siden af SU´en
Du taster selv din ansøgning
For at søge om SU skal du bruge en digital signatur eller en pinkode. Den kan du anskaffe dig via www.su.dk, her søger du også om SU.
Det er vigtigt, at du søger om SU til en ungdomsuddannelse samt at du finder den rigtige afdeling af Handelsskolen Minerva.
Når du har tastet din ansøgning, går der normalt 2-4 uger, før pengene er til rådighed på din nemkonto.
Hvor meget kan du fåDu får et fast beløb hver måned. Størrelsen på dit stipendium er afhængigt af, om du er udeboende eller bor sammen med dine forældre eller én af dem.
Går du på en ungdomsuddannelse, og er du endnu ikke fyldt 20 år, er stipendiet afhængigt af, hvor meget dine forældre tjener. Er du fyldt 20 år, er din SU ikke længere afhængig af dine forældres indtjening, og du får det højeste stipendium - med hjemmeboende eller udeboende sats.
Befordring - uddannelseskort
Du har mulighed for at søge om befordringstilskud til transport med kollektiv trafik mellem hjem og skole.
På www.uddannelseskort.dk har du mulighed for at ansøge om uddannelseskort.
Du taster selv din ansøgning
Du er tidligst berettiget til støtte fra den dag du taster din ansøgning i selvbetjeningssystemet på www.uddannelseskort.dk
Når du har tastet ansøgningen, vil den blive sendt elektronisk til skolen. Vi skal herefter godkende, at du er indskrevet på uddannelsen.
Vær i god tid
Du må regne med op til to ugers sagsbehandlingstid, fra du har tastet din ansøgning, til du modtager en godkendelse fra SU Styrelsen. Herefter må du regne med en vis leveringstid, før du får dit uddannelseskort fra trafikselskabet Det er derfor vigtigt, at du søger i god tid, så du når at få dit uddannelseskort før skolen starter.