Hoved indhold
Merkonom-uddannelsen
|
En bekendtgørelse fra 2006 om akademiuddannelser på deltid betød, at titlen merkonom blev genindført i de danske uddannelser.
Du kan blive merkonom efter to års uddannelse på deltid og ved at tage fire fagmoduler fra akademiuddannelserne. Hvis du har fuldtidsjob, vil du typisk kunne tage et fagmodul pr. semester.
Fuld valgfrihed
Tidligere var det nødvendigt at tage en af de fastlagte uddannelsesforløb, hvis målet var en hel uddannelse. Det er nu ændret, så du fremover har fuld valgfrihed, når du sammensætter din uddannelse.
Hvis du senere ønsker en akademiuddannelse, har du mulighed for at tage et overbygningsforløb på merkonomuddannelsen bestående af et specialeforløb og et afgangsprojekt.
Bemærk
Du bør før start på uddannelse overveje, om du senere ønsker at bygge ovenpå og dermed få en hel akademiuddannelse. Der kan nemlig på de enkelte profilforløb være krav om, at du har gennemført bestemte fag, før du kan gå videre til et andet fag. Desuden skal du være opmærksom på de udvidede adgangskrav, der gælder ved gennemførelse af speciale og hovedprojekt.
Se under Adgangskrav på den overordnede side om Akademiuddannelser.