Søgning





Global menu

Vælg mellem hoved websitet for Handelsskolen i Randers og de enkelte afdelinger



Hoved indhold

Værktøjer

Send siden - Print

Akademiets historie

Der har været videregående uddannelser på Handelsskolen Minerva, lang tid inden erhvervsakademiet blev bygget i 1998.

1989 blev Det Danske Turistakademi oprettet, og i 1996 var turistakademiet Danmarks største uddannelsessted inden for turisme. Desuden var der fem andre uddannelser: Sælgerakademiet, Butiksakademiet, Sport & Fritidsakademiet samt markedsøkonom- og eksporttekniker-uddannelserne.

I 1998 blev Det Danske Erhvervsakademi indviet på Minervavej 63 i Paderup - et nybyggeri til 40 mio. kroner på 4000 kvm.

I år 2000 kom regeringens reform af de videregående uddannelser, og alle uddannelser fik nye navne og nyt indhold. Randers fik hele tre af de nye uddannelser - Markedsføringsøkonom, Serviceøkonom og Handelsøkonom – ikke mindst på grund af de gode undervisningsforhold på Minervavej.

I 2001 blev det regionale ErhvervsAkademi NordØstjylland etableret. Det var et samarbejde mellem ni erhvervsskoler i Hobro, Grenå, Hadsten, Silkeborg, Odder og Randers med Det Danske Erhvervsakademi som administrerende centerskole.

I 2005 blev Det Danske Erhvervsakademi administrerende centerskole for Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri, som er blevet til i et samarbejde mellem ErhvervsAkademi NordØstjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi.

I 2006 fusionerede Handelsgymnasiet Mariager Fjord i Hobro og Handelsskolen i Randers og fik navnet Handelsskolen Minerva.
Det Danske Erhvervsakademi skiftede ved den lejlighed navn til Erhvervsakademiet Minerva med afdelinger i Randers og Hobro. Samtidig blev der gennemført en intern fusion, hvor Handelsskolens kursusafdeling (Minerva Erhverv) kom under Erhvervsakademiet Minerva.

I 2007 blev afdelingen på Minervavej 63 udvidet med ca. 3000 kvm. Kursusafdelingen Minerva Erhverv flyttede fra Helenestræde til Minervavej 63, hvor også  Handelsskolens centraladministration, tidligere Minervavej 57, fik til huse.

I 2008 blev Erhvervsakademiet Minerva en del af det nye, regionale Erhvervsakademi Dania. Minerva Erhverv blev en ny, selvstænding division for voksenuddannelser under Handelsskolen Minerva.