Søgning





Global menu

Vælg mellem hoved websitet for Handelsskolen i Randers og de enkelte afdelinger



Hoved indhold

Værktøjer

Send siden - Print

Rejsegilde på stor tilbygning på Handelsskolen Minerva

Randers, den 28. april 2007
Handelsskolens afdeling på Minervavej 63 udvides med ca. 3000 kvm for at kunne rumme centraladministration og en sammenlægning af kursusaktiviteter og videregående uddannelser.

Handelsskolen Minerva holdt i dag rejsegilde på en ca. 3000 kvm stor tilbygning til afdelingen på Minervavej 63 i Paderup, som hermed bliver næsten dobbelt så stor. Afdelingen vil fortsat rumme de videregående uddannelser, men derudover skabes der plads til centraladministrationen, som flyttes fra Minervavej 57, kursusaktiviteterne, som flyttes fra Helenestræde i midtbyen,(hvor lejemålet er opsagt) samt et sekretariat for Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri.

”I dette spændende krydsfelt forventer vi en masse nyudvikling og nye aktiviteter. Vi får en moderne uddannelsesinstitution, der strutter af kvalitet,” sagde økonomi- og administrationschef Michael Nordmark Hansen bl.a. ved rejsegildet.

Udvidelsen af afdelingen på Minervavej er det tredje og foreløbig sidste, store byggeri på Handelsskolen Minerva i de senere år. Sidste år blev ungdomsafdelingerne på Minervavej 57 og Rådmands Boulevard udvidet med henholdsvis 900 og 1300 kvm.

Randers-arkitekten Rudolf Tvede er arkitekt på projektet, der bliver bygget i hans karakteristiske åbne og enkle stil med et administrationstårn i midten. Rudolf Tvede står bag flere af handelsskolens byggerier gennem tiden, bl.a. sidste års udbygning af Rådmands Boulevard og det eksisterende byggeri på Minervavej 63, hvor Erhvervsakademiet Minerva (tidligere Det Danske Erhvervsakademi) har haft til huse siden 1998.

Byggeriet på Minervavej 63, der er forløbet planmæssigt, har været udbudt i fagentreprise, og der bruges hovedsagelig lokale entreprenører. Nybyggeriet vil være klar til indflytning, når det nye skoleår starter i august 2007.

Fakta om Handelsskolen Minerva

  • Handelsskolen Randers og Handelsgymnasiet Mariager Fjord i Hobro fusionerede i 2006.
  • Handelsskolen Minerva har fire videregående uddannelser, tre afdelinger for ungdomsuddannelser og to voksenuddannelsescentre.
  • Handelsskolen Minerva har samlet ca. 275 medarbejdere og ca. 2400 årselever.
  • Den har en samlet egenkapital på 87 mio. kr. og en omsætning på 162 mio.