Søgning





Global menu

Vælg mellem hoved websitet for Handelsskolen i Randers og de enkelte afdelinger



Hoved indhold

Værktøjer

Send siden - Print

Brugerdreven innovation på Erhvervsakademiet Minerva

En af vindergrupperne i Innovationsugen 2007. De havde udviklet produktet Triglow for BN-skilte. Foto: Jutta Paulsen.
En af vindergrupperne i Innovationsugen 2007. De havde udviklet produktet Triglow for BN-skilte.

Den traditionelle undervisning var fjernet i uge 9 2007 på Erhvervsakademiet Minerva i Randers. I stedet for blev alle markedsførings- og handelsøkonom-studerende præsenteret for en alternativ uge, hvor der var fokus på brugerdreven innovation.

Med udgangspunkt i 2 virksomhedsoplæg fra hhv. Arla ved Lise-Lotte Callesen og BN-skilte ved Peter Rasmussen skulle de ca. 100 danske og internationale studerende på 1. år prøve enten at produktudvikle på eksisterende produkter eller være så innovative, at de selv udviklede helt nye produkter.

Succeskriterier 
Succeskriterierne for at blive en af de 3 vindergrupper ud af i alt 14 grupper var det mest kunstneriske, analytiske og innovative produkt. De studerende fik om tirsdagen undervisning i programmet Publisher som et kreativt værktøj til præsentations-materialer. De skulle bl.a. udarbejde plakater, lave videoer og foretage benchmarking af konkurrerende produkter.
Der blev arbejdet på livet løs af alle studerende for at analysere sig frem til valg af målgruppe for det nye innovative produkt samt ved at få ideer fra eksisterende produkter på nettet, i butikker m.v.

Inspirerende foredrag
Om onsdagen var der besøg fra reklamebureauet Makers ved Peter Nissen, som fortalte, hvordan en stand på en messe kunne tiltrække flere besøgende. Det var et meget inspirerende foredrag, som gav grobund for kreative og innovative stande på den afsluttende messe om fredagen.

Om torsdagen blev de studerendes foreløbige arbejde evalueret af et evalueringsteam bestående af de benyttede foredragsholdere, nogle af de involverede undervisere samt resten af klassen. Med denne feedback kunne de studerende få gode ideer og nye muligheder til præsentationen af deres produkt på messestanden.

I det kreative hjørne
Der var rigtig mange spændende stande på messen om fredagen, og de studerende havde i høj grad været i det kreative hjørne for at visualisere deres produkt. Fx. havde Merlita Rasmussen bagt ostebrød med forskellige krydderier, som var gruppens nye produkt. Andre tegnede deres ideer på plakater, der var fabrikeret mange prototyper osv.

De 3 vindere af bedste brugerdreven innovation blev et ostepulver-produkt fra Arla, et slags PowerPoint show i vinduesruderne til især detailhandlen og en kæmpe lampe med skiftende reklamer til især storcentre.

Lærerig uge
De fleste studerende fandt ugen både lærerig og interessant. Ifølge Katarina Kocourková, der er udvekslingsstuderende på 2. semester, var innovationsugen meget mere lærerig end den traditionelle skolegang, som hun ellers havde været vant til.
"Her lærte vi bl.a., hvad det vil sige at foretage en benchmarking. Sådan noget burde der være mere af i undervisningen,” skrev hun til sin hjemskole i Polen.

"Det var skønt at se, at de studerende var så engagerede i at arbejde med et helt nyt koncept med andre end dem, de plejer at arbejde sammen med, og så heldigvis også fandt det meget lærerigt," udtaler Annette Lyng-Madsen som medansvarlig for ugen og som studiekoordinator på markedsføringsøkonomuddannelsen.

Se billeder fra messen